....en tryg start på dit lægeliv - Kirurgisk afdeling Holbæk
....en tryg start på dit lægeliv - Kirurgisk afdeling Holbæk

Dagens uddannelsesprogram er nu en integreret del af den daglige morgenkonference. Kræver forberedelse - uddannelseslægen, vejlederen og UAOen skal være klar.
Morgenkonferencen er struktureret i 3 faser. Lige efter 1. fase italesættes dagens uddannelsesprogram - 3 minutter. Vores erfaring er at det er det rigtige tidspunkt. De yngre læger begynder stille og roligt, at finde ud af, at selv små ting i løbet af dagen kan være vigtige uddannelsesbegivenheder
Det overordnede ansvar har UAOen eller dennes stedfortræder. Men uddannelseslægen er den vigtigste!
Dagens uddannelsesprogram – Kirurgisk afdeling, Holbæk
Introduktion
Stort set alt er programsat på en kirurgisk afdeling. Hvorfor ikke et dagligt uddannelsesprogram?
Materiale & Metoder
UAOen gør funktionsfordeling, operationsprogram og note med dagens øvrige uddannelsesbegivenheder klar på storskærm.
Når vagtholdet er færdigt, gennemgås dagens uddannelsesprogram.
UAOen spørger hver enkelt uddannelsessøgende hvad der skal ske i dag.
Resultater
Når UAOen er til stede bliver der stort set altid afholdt dagens uddannelsesprogram. Manglende flow i konferencen er den største forhindring for afviklingen.
KBUerne er næsten holdt op med at svare ”jeg har husvagten” og svare i stedet ”jeg har husvagten og vil gerne have hjælp til/KV kort eller feedback på…”
Introduktions og H læger flytter i højere grad rundt på deltagelse i operationer. Samtidigt har de fået større opmærksomhed på deloperationer.
Speciallægerne kommer oftere med tilbud om at passe en funktion.
Cheflægen forsøger selv når der er sygdom at sikre at uddannelseslægen kan opfylde et læringsmål.
De medicinstuderende er blevet en del af programmet.
Diskussion
Til at begynde med var det svært for ledelse og speciallæger at acceptere begivenheden.
På vejen var det nødvendigt at holde en pause og sætte i gang igen. Reservelæger og vejledere har endnu ikke helt forstået, hvilke muligheder det giver dem.
Konklusion
Med uddannelsesprogrammet er arbejdsbaseret læring også blevet et kollektivt ansvar.
Take-home message.
Fem minutters daglig italesættelse af postgraduat uddannelse kan lade sig på en travl akut kirurgisk afdeling.
KUh